Så er det vist tid til at skrive på bloggen igen. Vi har nu rejst rundt i New Zealand i små tre uger, og er nu bosat og går i skole i Paihia.
Sidst jeg skrev på bloggen var vi på vej til at rejse fra kollektivet i Queenstown. Vi rejste derfra en mandag d. 5/4 og kørte hele dagen i bus indtil vi nåede til den lille by Fox. Morgenen efter var vi tidligt oppe og blev kørt ud til Fox Glacier (New Zealands anden største gletsjer), hvor vi ført vandrede gennem regnskov i omkring 1½ time indtil vi pludselig står på den kæmpemæssige gletsjer. Det var en fantastisk oplevelse. Vi vandrede længere op på gletsjeren iført kramper under vandrestøvlerne, og oplevede virkelig hvor gigantisk gletsjeren er.
Denne dag kørte vi derefter videre til Punakaiki, byen som er kendt for dens pandekageformede klipper og blowholes. Vi nåede derud lige inden solnedgang, og så solen gå ned over det tasmanske hav. Morgenen efter kørte vi videre til Nelson, som er den nordligste by på sydøen. I løbet af vores dage i Nelson var vi på byrundtur, der blev shoppet, vi var i biografen, vi spillede paintball, nød solen i en park og gik på markedet. En af dagene var Nina, Maja, Mathias og jeg ude i Abel Tasman National Park, som bliver kaldt den smukkeste nationalpark i New Zealand. Den ligger ud til det tasmanske hav og er berømt for sin kyst-vandretur på 60 km. Vi skulle ud og ro i havkajak, og det var helt fantastisk. Vejret var fantastisk med høj sol hele dagen, og jeg roede i dobbelt kajak med Maja. Vi var ude ved nogle små øer og se sæler, og de små sælunger var virkelig nysgerrige og var henne og kysse vores kajakker flere gange. Så fantastisk! Vi spiste frokost på en øde strand med vores guide, og roede derefter videre langs kysten til endnu en lille ø med sæler. Da dagen var slut havde vi roet 13 km, men armene havde det overraskende godt.
Efter Nelson var vi med bus og derefter færge i 3 timer til nordøen, hvor vi kom til hovedstaden Wellington. I Wellington brugte vi tid på New Zealands national museum Te Papa, vi gik rundt i byen og så de berømte gader Cuba Street og Lambton Quay, vi var inde på New Zealands nationalbibliotek og derefter inde i deres parlament og få rundvisning. Det var virkelig spændende. Vi prøvede også at køre med sporvognen op til Wellingtons botaniske have, som er fyldt med en masse fine blomster.
Efter vores dage i Wellington kørte vi med tog til byen National Park, som er en lille flække langt væk fra alt. Dagen efter var vi 11 som tog ud og gik New Zealands smukkeste en-dags-trek Tongariro-crossing på 20 km. De første tre timer gik med at bestige en kæmpe vulkan (den som bliver brugt i ”Ringenes herre” filmene som Mount Doom), og derefter brugte vi tre timer på at komme ned igen. Det var en rigtig fed tur, på trods af rigtig dårligt vejr var humøret højt. Så iført jakker, huer og handsker nåede vi toppen sammen.
Dagen efter Tongariro-crossing kørte vi i bus videre mod Rotorua, og på vejen stoppede vi ved en gejser (den var meget fin, men intet i sammenligning med dem de har på Island) og derefter ved Wai-O-Tapu, som er en national park med termisk aktivitet. Så her så vi en masse kogende søer og mudder (og lugtede til en masse svovl, puuuuha). Efter vi ankom til Rotorua senere samme dag tog vi alle sammen ned til det polynesiske bad, hvor vi lå udenfor i 37c varme pools og slappede af (og fik blødt musklerne lidt op efter gårsdagens trek).
Det var fra Rotorua at vi skulle ud på vores White Island udflugt. White Island er en vulkan ø som ligger i Bay of Plenty på østkysten af nordøen og er den mest aktive vulkan på New Zealand. Her blev vi sejlet ud og forsynet med hjelme og gasmasker inden vi gik ombord på øen. Det var som at gå på en hel anden planet. Der lugtede helt forfærdeligt af svovl, der var kæmpemæssige dampstimer som konstant bliver sprøjtet op fra undergrunden, der var kogende mudder og kæmpe store gule søer som var omkring 70c konstant. Det var en vild oplevelse. Dagen efter White Island var vi ude og White Water Rafte. Man inddeler white water rafting ind efter hvor vilde de er, hvor 1 er den mindst vilde og 6 er den vildeste. Den vi havde meldt os til var 5, fandt jeg ud af, pga. et 7 meter højt vandfald som vi skulle ned af i løbet af turen. Vi kom op i gummibådene iført våddragter, redningsveste og hjelme og af sted gik det.
Det var faktisk rigtig sjovt indtil 7 meters vandfaldet, hvor jeg faldt ud af gummibåden og troede jeg skulle dø. Men jeg overlevede og havde min paddel i hånden hele vejen igennem – hvad siger i så, det er sgu overskud! Efter dette skulle jeg pludselig forrest og sidde i gummibåden da vi skulle riversurfe, og da vi blev fanget i en strøm var jeg fandme ved at dø igen, fordi jeg fik så meget vand i hovedet, at jeg ikke kunne trække vejret. Så da turen var slut lidt efter, måtte jeg fælde en lille tåre og skælde vores guide meget ud.
Dagen efter white water rafting kørte vi fra Rotorua mod Waitomo, hvor vi skulle ud og black water rafte (forskellen på white og black er, at white water rafte er oppe på jorden, og black water rafte er under jorden). Det var en vild oplevelse! Først blev vi iført våddragter, hjelme med pandelamper og rapelle seler. Derefter kørte vi ud til grotte-indgangen, som er et smalt hul ned i jorden. Vi skulle selv rapelle os ned 37 meter under jorden, til vi nåede en stor grotte. Herfra gik vi igennem de underjordiske gange i mørke (bortset fra vores pandelamper) og blev derefter spændt på en svævebane, hvor vi skulle svæve gennem en kæmpe grotte i fuldstændigt mørke, og det eneste man kunne se, var de fantastiske glowworms, som er små bitte mider, som lyser og sammen ligner de den smukkeste stjernehimmel nede i dybet. Vi kom derefter ned i det 10c kolde vand (”it’s not cold, it’s refreshing” som min dykkerinstruktør bliver ved med at fortælle mig), og mens vi lå i baderinge blev vi skubbet rundt i de bælgmørke grotter under jorden, og de eneste vi kunne se, var glowworms. Fantastisk. Derefter skulle vi manøvre os gennem resten af grotterne, vi gik for det meste med vand til hofterne på klipper, så vi snublede hele tiden og lignede nogle rigtig fulderikker. På et tidspunkt blev mine klaustrofobiske træk sat på en prøve, da vi skulle mave os gennem små gange i længere tid af gangen. Det var virkelig grænseoverskridende. Til slut kravlede vi op af tre vandfald, det var også helt vildt. Og så nåede vi ud til et hul, og kom op til jorden overflade igen.
Dagen efter kørte vi i bus hele dagen til Paihia som ligger langt oppe nord på nordøen, hvor vi bor nu og indtil vi skal hjem i midten af maj. Dagen efter vi kom til Paihia var vi ude og tage et prøvedyk i en swimmingpool, så de andre kunne bestemme sig for, om de ville have dykkercertifikat eller ej. Jeg udnyttede chancen til at have noget sjovt og lige blive lidt tryg med vand igen efter white water rafting oplevelsen. Det var også virkelig blevet tid til at få vasket noget tøj, så det gik dagen også med. I lørdags var jeg ude på mine første to advanced-diver dyk. Det var mit deep-dive og boat-dive. På mit deep-dive var jeg nede på 27 meter og dykke på et skibsvrag. Skibet hedder Rainbow Warrior og er et Greenpeace skib som blev sunket af Frankrig tilbage i 1985. Det var for vildt at dykke på et skibsvrag. Helt vildt skræmmende og fascinerende på samme tid. Det var meget specielt at dykke så dybt, det dybeste jeg har været tidligere har været 15 meter, så det dobbelte var pludselig langt nede. Der var meget mørkt og koldt på 27 meter i forhold til hvad jeg tidligere har prøvet, men min instruktør var så sød at holde mig i hånden gennem hele dykket, og det gjorde mig meget mere tryg.
Det næste dyk var rigtig fedt, 15 meter på et rev med en masse fisk. Men puha det er ikke som at dykke i Thailand – vandet er 19c og derunder (refreshing). Siden det var mit boat-dive, blev jeg testet i forskellige måder at komme i vandet fra en båd og de forskellige navne på skibet (bow, stirn, windward osv.) og så fik jeg lov til at styre båden hele vejen hjem da det var min instruktør som også var skipper, wuhuw det var fedt. Da jeg kom hjem fra dykket lørdag eftermiddag nåede jeg lige et bad, og så blev vi kørt nordpå til Taupo Bay, hvor vi alle skulle overnatte hos Tim, og søndag morgen var vi tidligt oppe for at surfe. Hele søndagen gik med at surfe, det var rigtig fedt, men virkelig virkelig svært og hårdt! Min krop var stadig påvirket af gårsdagens dyk, men jeg gav den en skalle, og kom op og stå på boardet mange gange. I dag har jeg bare så ondt over det hele, fordi man falder så mange gange, og man lander hele tiden forkert og får blå mærker over det hele. Men det var virkelig fedt, og jeg kunne godt tænke mig at prøve det igen en anden gang, måske bare et sted hvor havet et lidt varmere.
I dag, mandag, er vi så begyndt i skole igen. Denne gang bliver vi undervist af Patrick, en engelsklærer fra Auckland, og det virker til at blive rigtig fedt. I eftermiddag er mange af de andre ude og dykke i pool, men jeg er fri for alt det sure denne gang (YES) og skal bare slappe af og læse lidt, inden jeg skal ud på mit dyk 3, 4 og 5 på lørdag. Der skal jeg specialisere mig i navigation-dive, peak preformance buoyancy-dive og fish ID-dive. Det bliver fedt.
Nårh for søren, det var også meget jeg lige pludselig fik skrevet. Men det var alt herfra NZ. Måske når jeg at skrive igen inden vi skal hjem om (alt for kort tid) 3½uger.
Håber alle har det fantastisk. Cheers.
Sidst jeg skrev på bloggen var vi på vej til at rejse fra kollektivet i Queenstown. Vi rejste derfra en mandag d. 5/4 og kørte hele dagen i bus indtil vi nåede til den lille by Fox. Morgenen efter var vi tidligt oppe og blev kørt ud til Fox Glacier (New Zealands anden største gletsjer), hvor vi ført vandrede gennem regnskov i omkring 1½ time indtil vi pludselig står på den kæmpemæssige gletsjer. Det var en fantastisk oplevelse. Vi vandrede længere op på gletsjeren iført kramper under vandrestøvlerne, og oplevede virkelig hvor gigantisk gletsjeren er.
Denne dag kørte vi derefter videre til Punakaiki, byen som er kendt for dens pandekageformede klipper og blowholes. Vi nåede derud lige inden solnedgang, og så solen gå ned over det tasmanske hav. Morgenen efter kørte vi videre til Nelson, som er den nordligste by på sydøen. I løbet af vores dage i Nelson var vi på byrundtur, der blev shoppet, vi var i biografen, vi spillede paintball, nød solen i en park og gik på markedet. En af dagene var Nina, Maja, Mathias og jeg ude i Abel Tasman National Park, som bliver kaldt den smukkeste nationalpark i New Zealand. Den ligger ud til det tasmanske hav og er berømt for sin kyst-vandretur på 60 km. Vi skulle ud og ro i havkajak, og det var helt fantastisk. Vejret var fantastisk med høj sol hele dagen, og jeg roede i dobbelt kajak med Maja. Vi var ude ved nogle små øer og se sæler, og de små sælunger var virkelig nysgerrige og var henne og kysse vores kajakker flere gange. Så fantastisk! Vi spiste frokost på en øde strand med vores guide, og roede derefter videre langs kysten til endnu en lille ø med sæler. Da dagen var slut havde vi roet 13 km, men armene havde det overraskende godt.
Efter Nelson var vi med bus og derefter færge i 3 timer til nordøen, hvor vi kom til hovedstaden Wellington. I Wellington brugte vi tid på New Zealands national museum Te Papa, vi gik rundt i byen og så de berømte gader Cuba Street og Lambton Quay, vi var inde på New Zealands nationalbibliotek og derefter inde i deres parlament og få rundvisning. Det var virkelig spændende. Vi prøvede også at køre med sporvognen op til Wellingtons botaniske have, som er fyldt med en masse fine blomster.
Efter vores dage i Wellington kørte vi med tog til byen National Park, som er en lille flække langt væk fra alt. Dagen efter var vi 11 som tog ud og gik New Zealands smukkeste en-dags-trek Tongariro-crossing på 20 km. De første tre timer gik med at bestige en kæmpe vulkan (den som bliver brugt i ”Ringenes herre” filmene som Mount Doom), og derefter brugte vi tre timer på at komme ned igen. Det var en rigtig fed tur, på trods af rigtig dårligt vejr var humøret højt. Så iført jakker, huer og handsker nåede vi toppen sammen.
Dagen efter Tongariro-crossing kørte vi i bus videre mod Rotorua, og på vejen stoppede vi ved en gejser (den var meget fin, men intet i sammenligning med dem de har på Island) og derefter ved Wai-O-Tapu, som er en national park med termisk aktivitet. Så her så vi en masse kogende søer og mudder (og lugtede til en masse svovl, puuuuha). Efter vi ankom til Rotorua senere samme dag tog vi alle sammen ned til det polynesiske bad, hvor vi lå udenfor i 37c varme pools og slappede af (og fik blødt musklerne lidt op efter gårsdagens trek).
Det var fra Rotorua at vi skulle ud på vores White Island udflugt. White Island er en vulkan ø som ligger i Bay of Plenty på østkysten af nordøen og er den mest aktive vulkan på New Zealand. Her blev vi sejlet ud og forsynet med hjelme og gasmasker inden vi gik ombord på øen. Det var som at gå på en hel anden planet. Der lugtede helt forfærdeligt af svovl, der var kæmpemæssige dampstimer som konstant bliver sprøjtet op fra undergrunden, der var kogende mudder og kæmpe store gule søer som var omkring 70c konstant. Det var en vild oplevelse. Dagen efter White Island var vi ude og White Water Rafte. Man inddeler white water rafting ind efter hvor vilde de er, hvor 1 er den mindst vilde og 6 er den vildeste. Den vi havde meldt os til var 5, fandt jeg ud af, pga. et 7 meter højt vandfald som vi skulle ned af i løbet af turen. Vi kom op i gummibådene iført våddragter, redningsveste og hjelme og af sted gik det.
Det var faktisk rigtig sjovt indtil 7 meters vandfaldet, hvor jeg faldt ud af gummibåden og troede jeg skulle dø. Men jeg overlevede og havde min paddel i hånden hele vejen igennem – hvad siger i så, det er sgu overskud! Efter dette skulle jeg pludselig forrest og sidde i gummibåden da vi skulle riversurfe, og da vi blev fanget i en strøm var jeg fandme ved at dø igen, fordi jeg fik så meget vand i hovedet, at jeg ikke kunne trække vejret. Så da turen var slut lidt efter, måtte jeg fælde en lille tåre og skælde vores guide meget ud.Dagen efter white water rafting kørte vi fra Rotorua mod Waitomo, hvor vi skulle ud og black water rafte (forskellen på white og black er, at white water rafte er oppe på jorden, og black water rafte er under jorden). Det var en vild oplevelse! Først blev vi iført våddragter, hjelme med pandelamper og rapelle seler. Derefter kørte vi ud til grotte-indgangen, som er et smalt hul ned i jorden. Vi skulle selv rapelle os ned 37 meter under jorden, til vi nåede en stor grotte. Herfra gik vi igennem de underjordiske gange i mørke (bortset fra vores pandelamper) og blev derefter spændt på en svævebane, hvor vi skulle svæve gennem en kæmpe grotte i fuldstændigt mørke, og det eneste man kunne se, var de fantastiske glowworms, som er små bitte mider, som lyser og sammen ligner de den smukkeste stjernehimmel nede i dybet. Vi kom derefter ned i det 10c kolde vand (”it’s not cold, it’s refreshing” som min dykkerinstruktør bliver ved med at fortælle mig), og mens vi lå i baderinge blev vi skubbet rundt i de bælgmørke grotter under jorden, og de eneste vi kunne se, var glowworms. Fantastisk. Derefter skulle vi manøvre os gennem resten af grotterne, vi gik for det meste med vand til hofterne på klipper, så vi snublede hele tiden og lignede nogle rigtig fulderikker. På et tidspunkt blev mine klaustrofobiske træk sat på en prøve, da vi skulle mave os gennem små gange i længere tid af gangen. Det var virkelig grænseoverskridende. Til slut kravlede vi op af tre vandfald, det var også helt vildt. Og så nåede vi ud til et hul, og kom op til jorden overflade igen.
Dagen efter kørte vi i bus hele dagen til Paihia som ligger langt oppe nord på nordøen, hvor vi bor nu og indtil vi skal hjem i midten af maj. Dagen efter vi kom til Paihia var vi ude og tage et prøvedyk i en swimmingpool, så de andre kunne bestemme sig for, om de ville have dykkercertifikat eller ej. Jeg udnyttede chancen til at have noget sjovt og lige blive lidt tryg med vand igen efter white water rafting oplevelsen. Det var også virkelig blevet tid til at få vasket noget tøj, så det gik dagen også med. I lørdags var jeg ude på mine første to advanced-diver dyk. Det var mit deep-dive og boat-dive. På mit deep-dive var jeg nede på 27 meter og dykke på et skibsvrag. Skibet hedder Rainbow Warrior og er et Greenpeace skib som blev sunket af Frankrig tilbage i 1985. Det var for vildt at dykke på et skibsvrag. Helt vildt skræmmende og fascinerende på samme tid. Det var meget specielt at dykke så dybt, det dybeste jeg har været tidligere har været 15 meter, så det dobbelte var pludselig langt nede. Der var meget mørkt og koldt på 27 meter i forhold til hvad jeg tidligere har prøvet, men min instruktør var så sød at holde mig i hånden gennem hele dykket, og det gjorde mig meget mere tryg.
Det næste dyk var rigtig fedt, 15 meter på et rev med en masse fisk. Men puha det er ikke som at dykke i Thailand – vandet er 19c og derunder (refreshing). Siden det var mit boat-dive, blev jeg testet i forskellige måder at komme i vandet fra en båd og de forskellige navne på skibet (bow, stirn, windward osv.) og så fik jeg lov til at styre båden hele vejen hjem da det var min instruktør som også var skipper, wuhuw det var fedt. Da jeg kom hjem fra dykket lørdag eftermiddag nåede jeg lige et bad, og så blev vi kørt nordpå til Taupo Bay, hvor vi alle skulle overnatte hos Tim, og søndag morgen var vi tidligt oppe for at surfe. Hele søndagen gik med at surfe, det var rigtig fedt, men virkelig virkelig svært og hårdt! Min krop var stadig påvirket af gårsdagens dyk, men jeg gav den en skalle, og kom op og stå på boardet mange gange. I dag har jeg bare så ondt over det hele, fordi man falder så mange gange, og man lander hele tiden forkert og får blå mærker over det hele. Men det var virkelig fedt, og jeg kunne godt tænke mig at prøve det igen en anden gang, måske bare et sted hvor havet et lidt varmere.I dag, mandag, er vi så begyndt i skole igen. Denne gang bliver vi undervist af Patrick, en engelsklærer fra Auckland, og det virker til at blive rigtig fedt. I eftermiddag er mange af de andre ude og dykke i pool, men jeg er fri for alt det sure denne gang (YES) og skal bare slappe af og læse lidt, inden jeg skal ud på mit dyk 3, 4 og 5 på lørdag. Der skal jeg specialisere mig i navigation-dive, peak preformance buoyancy-dive og fish ID-dive. Det bliver fedt.
Nårh for søren, det var også meget jeg lige pludselig fik skrevet. Men det var alt herfra NZ. Måske når jeg at skrive igen inden vi skal hjem om (alt for kort tid) 3½uger.
Håber alle har det fantastisk. Cheers.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar