Hej allesammen

Saa har jeg lige igen lidt tid til at skrive paa bloggen. Haaber alle derhjemme har det godt og passer godt paa hinanden :)

Jeg har jo boet i Queenstown siden jeg skrev til jer sidste gang. Vi er nu kommet rigtig paa plads paa vaerelserne og i huset. Jeg bor paa vaerelse med to andre piger der hedder Line og Amanda. Maaske kommer vi til at bytte vaerelser i naeste uge, det er endnu lidt uvist. Men vi hygger os rigtig meget i vores lille kollektiv. Faelles madordning, og hele holdet laver naesten alt sammen. Jeg vil faktisk sige, at vi har en ret travl hverdag hernede. Et eksempel paa en normal dag i Queenstown:

7.00 ringer vaekkeuret. Jeg ligger og er morgensur ca. til 7.30.

7.50 skal vi vaere i undervisningslokalet. Ulla (vores tourguide) kommer med informationer.

8.00 undervisningen starter hver dag med en times yoga. Det er en rigtig dejlig maade at starte dagen paa.

9.00 Kristian underviser os i kommunikation og personlig udvikling. Det er virkelig virkelig spaendende!!! Kristian er uddannet coach indenfor NLP og har rejst verden tynd for at opleve andre maader at leve og forstaa tilvaerelsen paa. Der sker saa meget naar man pludselig faar vendt tingene paa en anden maade oppe i hovedet.

11.30 Vi starter paa gruppearbejdet. Kristian koerer anti-jantelov, saa grupperne starter altid med at sige, hvad hvordan den ene inspirerer den anden og omvendt. Derefter taler vi om erfaringer med forskellige kommunikationsmetoder og hvad vi kan arbejde paa og goere bedre.

12.30 Til sidst har vi musik hvor vi synger og laver andenstemmer. Nogengange ser vi ogsaa et afsnit af Klovn for at slutte af, da Kristian mener dette er et klasseeksempel paa daarlig kommunikation.

Efter skole spiser vi frokost i huset, og kl. 14.00 er der forskellige aktiviteter som gaa-turer, poledancing (har vi dog kun vaeret til een gang), kor-undervisning eller xtreme-ting som riverboarding eller lign. Alt dette er noget vi selv planlaegger og er selvf. frivilligt.

Kl. 19.00 er der aftensmad. Vi faar laekker og sund mad hver dag. Wok, chili con carne, lasange, salater osv. virkelig laekkert!!

Kl. 20.00 er der nogle aftener rundbold, andre aftener er der faelles biograftur, hyggeaftener med kage og dvder, fester eller andet sjovt. Her sker altid noget!

Her er altid een til at snakke med, grine med, give en krammer, eller bare vaere stille med. Det fungerer rigtig godt.

Paa loerdag tager 9 af os paa frivilligt 3-dags trek til Routeburn. Vi skal gaa 60 km. paa de tre dage. Det bliver nok rigtig haardt, mest fordi vi skal have al vores oppakning med paa ryggen. Dog skal vi bo i hytter og ikke i telt, hvilket har vist sig at vaere en god beslutning, da det nok kommer til at staa ned i staenger i weekenden og kun vaere 15c. Men er sikker paa, at det nok skal blive en fantastisk oplevelse lige meget hvad. Vaade stroemper eller ej :)

Naarh ja saa glemte jeg helt at skrive at jeg jo har skydivet (sprunget i faldskaerm). Det gjorde vi i loerdags. Det var mega fedt!!! Jeg havde glaedt mig hele fredag og loerdag morgen, og paa vej ud til hangaren i bussen. Jeg skulle op i flyet sammen med Janni og Louise, og jeg var helt oppe at koere hele vejen derop i flyet. Det var det mindste fly jeg nogensinde har vaeret i - vi var 9 mennesker deroppe (Janni, Louise og jeg havde hver en tandem-master paa ryggen og en fotograf med) 0g vi sad bogstavligtalt ovenpaa hinanden. Daa vi kom op i 15.000 feets hoejde (4,6km) blev doeren aabnet og jeg blev bedt om at holde fast i selen og saette mig hen til kanten. Saa hang jeg ellers paent der med benene ud over mens min tandem-master talte 3-2-1 og gav slip paa flyet. Saa faldt vi ellers bare ned og ned og ned. Jeg var slet ikke klar paa alt det luft man fik i hovedet, og det var svaert fx at tage armene ned fordi der var saa meget luftmodstand. Men det kildede helt vildt i maven og jeg grinede hele vejen ned. Genialt. Men pludselig, efter hvad der foeltes som 5 sekunders frit fald, slog han faldskaermen ud. De 60 sekunders frit fald havde bare gaaet saa hurtigt!!! Det foeltes som om vi blev hevet helt vildt meget op efter at have vaeret i frit fald. Saa svaevede vi bare stille og roligt ned i ca. 7 minutter og noed udsigten.

Det var for fedt!!

Den samme dag fik jeg besoeg af Nadia og hendes rejseveninde Helle hjemme i kollektivet. De var med til vores udklaedningsfest og dagen efter koerte Nadia, Helle og jeg i deres bil til den lille tidligere guldgraver by Arrowtown. Det er en rigtig lille fin by. Om aftenen tog vi ud og spise, da Nadia og Helle allerede skulle videre mandag. Men det var bare saa dejligt at se dem, og godt med nogle kendte ansigter.

Men som i nok kan hoere paa det hele, saa har jeg det rigtig godt. Jeg skriver igen naar der er sket noget mere (maaske noget vildt igen, hvem ved.. :) )

Kaerlige hilsner og tanker herfra